Om Helene 🌺

Jeg hedder Helene Transe Rasmussen, er født i 1969 og bor i Greve sammen med min søn Svend og min kæreste Steen.
Jeg er lægeeksamineret komplementær hormonterapeut. Uddannelsen har givet mig indsigt og kompetencer til at skabe bedre balance i hormonerne ud fra en naturlig og holistisk indfaldsvinkel – som et supplement til det etablerede sundhedssystem. Derudover er jeg cand.mag. i tysk med suppleringsfag i kunsthistorie og uddannet turistfører.
Gennem årene har jeg haft et alsidigt arbejdsliv som underviser på bl.a. Studieskolen og Politiskolen, guide på bl.a. Rosenborg Slot, receptionist i forskellige virksomheder – og selvstændig komplementær hormonterapeut samt vejleder på onlinekurset Hormonkuren.
Fælles for alle roller har været formidling og vejledning, som jeg derfor har stor erfaring med og finder stor glæde i.
Som terapeut har jeg afholdt individuelle konsultationer, givet foredrag og rådgivet om emner som bl.a. overgangsalder, stress og fordøjelse.
Interessen for hormoner og samspillet mellem krop og sind er en passion for mig, og jeg brænder for at inspirere, hjælpe og dele viden på dette område 💛
Kærlig hilsen
Helene 🌺